Milano

Godt så, så skal det første 'rigtige' indlæg skrives. Min retorik osv. er ikke den bedste, men here we go ;)

Sammen med min mor, far og lillesøster skulle jeg til Milano.

Vi fløj derhen og efter en time i bus fra lufthavnen ankom vi til vores hotel. Et lille usselt hotel, heldigvis ikke så langt fra Corso Buenos Aires. Vi har et princip i min familie, vi skal ikke bruge tid på vores hotel værelse, kun sove der. Så bare der er rent, er vi glade. Men come on, lidt venlighed og 'serviceminded-hed' fra receptionen, det skader aldrig.

Nå anyway. Vi ankom omkring 16 og gik direkte ud i byen. Første store gade vi møder er Corso Buenos Aires, som forlænges af Corso Venezia, de er nogle dejlige store boulevarder, med både high street butikker og små designer shops. Via Della Spiga, Via Montenapoleone og Vittorio Emmanuelle er nok nogle af de dejligst gader/arkader i Milano. Fyldt med flotte butikker som Yves Saint Laurent, Prada, D&G osv.

Egentlig er det lidt ligegyldigt, hvad vi har lavet, det eneste jeg virkelig har 'lyst' til at skrive om, er mit møde med Uffe Buchard og Kim Grenaa, som virkelig reddet min ferie. Milano er en virkelig fed by, ja, men ikke lige så fed som Tokyo, Paris, Berlin eller London, men bliver ikke inspireret på selv samme måde i Milano som i en af de overstående. I Milano går der de samme typer; høje stiletter, store solbriller , pels og en stor, dyr, designertaske. I de andre byer bliver man inspireret til sit eget tøj.

Men altså det var tirsdag og vi var på vej tilbage til vores hotel. Uffe Buchard og Kim Grenaa kommer så gående i mod os og jeg blev helt paf over at se dem. Lidt efter beslutter min far og jeg os at gå tilbage efter dem, for at høre om jeg må tag et billeder sammen med dem. Iiiha, de var så søde, "det måtte vi da meget gerne" og vi stod og snakkede med dem i 5-10 min. Det var virkelig fedt, de var så downtown earth, virkelig, virkelig søde. De har altid været mine idoler og nu er de bare røget helt op på 'ranglisten' :)

# Amalie.d.j.